Dansk Varmblods avlsplan 2012-2020

Baggrund
Fundamentet for Dansk Varmblod blev skabt via oprettelsen af Dansk Sportsheste Avlsforbund i 1962 og Dansk Lette Hesteavl i 1977. De to forbund blev senere fusioneret i 1979 og dannede dermed officielt Dansk Varmblod. 

Allerede fra opstartsperioden fokuserede forbundet på type og eksteriør, og fik via en streng selektion fremavlet en population af ensartede, højtstillede og ædle heste. I 1980’erne blev fokus i større grad rettet mod præstationsegenskaberne, og man begyndte at bedømme hestenes funktion under rytter via etablering af Egnethedstesten og sadelkåring af hopper. Målet var dengang at avle allround heste, der kunne begå sig i både dressur- og springkonkurrencer. I løbet af 2000 begyndte rytterne i stigende grad at efterspørge heste målrettet avlet efter én af disciplinerne. Da undersøgelser samtidig viste negative genetiske sammenhænge mellem dressur – og springegenskaber (Nielsen &  Pless, 2007), besluttede forbundet at påbegynde en opdeling af populationen i de to discipliner. I fremtiden skal forbundet naturligvis uforandret have fokus på forbedring af type og præstation. Men for at fremtidssikre Dansk Varmblod som konkurrencedygtig i forhold til udenlandske forbund, bør også andre egenskaber, så som holdbarhed og temperament/ridelighed, prioriteres højt. Disse egenskaber har indtil videre kun været tillagt begrænset vægt i avlsarbejdet, men har stor betydning, når rytterne skal vælge hest.

1. Revidering af avlsmål
Avlsmålet bør med jævne mellemrum revideres for at sikre at avlen af rideheste konstant lever op til rytterens ønsker og krav. Da Dansk Varmblod allerede i 2004 påbegyndte en opdeling af avlen, er det naturlig, at det nuværende avlsmål opdeles i et for springheste og et for dressurheste. Samtidig skal det overvejes om avlsmålene kan beskrives mere objektivt. Avlsmålene skal stile mod avl af heste med international kapacitet, da såvel topryttere som amatører ønsker de samme egenskaber.

2. Øget fokus på holdbarhed
Et ridehesteavlsforbund bør ikke kun fokusere på at lave eksteriør- og præstationsmæssige korrekte heste. Det er også vigtigt at selektere for holdbarheden samt at avlsdyrene er uden arvelige defekter. Til at fremme dette skal følgende indføres:

  • I et samarbejde mellem Videnscentret for Landbrug | Heste og de hestepraktiserende dyrlæger oprettes sygdomsregistrering. Dyrlægerne indberetter angivne sygdomme til hestedatabasen, hvor informationerne arkiveres skjulte under de enkelte heste. I første omgang startes op med et pilotprojekt vedr. indberetning af OCD i lemmerne. Med tiden vil andre sygdomme kunne kobles på projektet. Der stiles mod at samtlige hestepraktiserende dyrlæger med tiden skal indgå i samarbejdet. 
  • Når der via sygdomsregistrering er indsamlet tilstrækkelig information på OCD-området, skal der udvikles en indeksmodel og offentliggøres OCDindeks på avlshingstene. 
  • Kårede hopper kan i fremtiden tildeles et prædikat, såfremt de er konstateret OCD-fri jf. forbundets røntgenregler. Erklæring skal foreligge fra en af dyrlægerne tilknyttet sygdomsregistreringen. Hovedbestyrelsen kan beslutte, hvornår punktet skal iværksættes.
  • I fremtiden bør det være obligatorisk, at hoppe til Eliteskuet skal røntgenfotograferes for OCD. Evt. OCD fund skal stå i kåringsbeskrivelsen. Hovedbestyrelsen kan beslutte, hvornår punktet skal iværksættes.


Øget fokus på ridelighed og temperament
Ridehestenes indre egenskaber, så som ridelighed og temperament har stor betydning for præstationen. Det skal undersøges, hvordan disse egenskaber kan tillægges større vægt i fremtidig selektionen af avlsdyrene. 

Mere fokus på fuldblod/arabere
Fuldblod/arabere er vigtig for varmblodsavlen til at give den fornødne ædelhed. Avlsfremgangen inden for varmblodsavlen er dog efterhånden ved at have overgået fuldblodsavlen. Det faktum vil givetvis gøre det svære i fremtiden at finde fuldblodsheste, som kan bidrage positivt til varmblodsavlen. Det vil muligvis fraholde mange avlere fra at bruge rent fuldblod/arabere. Heldigvis er der efterhånden meget fuldblod i anerne på varmblodshestene. Såfremt avlerne sørger for at kombinere avlsdyr med en høj andel fuldblod, vil en vis forædlingsgrad kunne opretholdes uden direkte brug af rent fuldblod. Følgende tiltag skal hjælpe avlerne med at fokusere på forædlingsgraden:

  • Forædlingsprocenten på de enkelte individer kan ses i hestedatabasen, beregnet på antallet af kendte led. Der opfordres til en forædlingsgrad mellem 25-50%, og forædlingsgraden bør ikke komme under 12,5%.
  • Forædlingsgraden offentliggøres i Dansk Varmblods kataloger. Der skal gøres opmærksom på, at forædlingsgraden er anslået, da den beregnes på baggrund af antallet af kendte led. Det betyder, at for nogle importerede heste vil kun en 4 leddet afstamning være kendt.
  • ”Forædlerhold” ændres til ”ren fuldblods-/araber mor eller far”. Det betyder, at selvom en hest har over 50 % fuldblod i 2.- og efterfølgende led, kan den ikke bedømmes i forædlerholdet. 7.4.  Forædlingsprocenten inddrages i indeksberegningen. Beregninger på Videnscentret for Landbrug | Hest har vist, at forædlergenerne generelt har en svag negativ påvirkning på præstationsegenskaberne, dog hovedsagelig mest på travbevægelsen. Ved at inddrage denne effekt opnås mere præcise indekstal. 

Dansk varmblods avlsmål

 

En ædel, højtstillet og smidig ridehest med god ridelighed og sundhed. Den har præstationsformåen i enten springning eller dressur og kan begå sig på internationalt niveau.

Typebeskrivelse:

En storrammet, harmonisk ridehest på ca. 165 - 170 cm i stangmål. Den har en passende andel forædlerblod (XX, OX, Shagya-araber eller Anglo-araber), for at opnå en præstationsberedt modig og energisk hest. Den er omgængelig og samarbejdsvillig, og besidder en god indlæringsevne.

Hovedet er udtryksfuldt med store øjne, der giver mulighed for et bredt synsfeldt. Den har middellang nakke og god plads mellem ganacherne, der sikrer en god forening med en passende lang, velansat hals. Skulderen er lang og skrå og den har en velmarkeret, lang manke, der muliggør optimal sadelplacering. God albuefrihed, der giver mulighed for uhindret fremføring af forbenet. Middellang ryg. Oval ribbenshvælving, der muliggør en optimal schenkelpla­cering. God ribbenslængde, der giver plads til lunger og andre indre organer. Langt, muskuløst og velformet kryds. En velansat hale og en korrekt haleføring. Muskeløs underarm samt bred og dyb lårmuskulatur. Stærke, tørre og velstillede lemmer med passende vinkler i has og koder. Velmarkerede led med jævne overgange. Korte og flade piber. Middellange koder. Velformede hove med god hornkvalitet.

Der lægges vægt på god holdbarhed, og at avlsdyrene har et tydeligt kønspræg, høj reproduktionsevne samt er fri for arvelige defekter.

Funktionsbeskrivelse:

Dressurhesten: En hest med stor indundergriben og bæring samt en god knæ- og haseaktion. Skridten er smidig, rummelig og taktfast. Traven er elastisk, taktfast og med god bæring. Galoppen er rummelig og taktfast med god bæring og balance. Endvidere lægges der stor vægt på god ridelighed, gålyst og mod.

Springhesten: En kraftfuld og smidig springning med stor kapacitet og god teknik. Der lægges vægt på en smidig og rummelig galop med god balance. Endvidere lægges der vægt på naturlig forsigtighed, stort mod, overblik og god ridelighed.

Dansk Varmblods historie

I 1962 stiftede det man kaldte Dansk Sportsheste Avlsforbund, som var den første avlsforening for moderne ridehesteavl i Danmark. I slutningen af 70´erne valgte man at lægge Dansk Sportsheste Avlsforbund og Danmarks Lette Hesteavl sammen og i 1980 blev man enige om sammenslutningens navn, Dansk Varmblod.

I 1962 da man startede hovedstambogen, blev der optaget 150 hopper. Heraf var kun 22 danskfødte, hovedsagligt oldenborgafstamning. 108 af hopperne var af tysk afstamning. Man førte ikke på det tidspunkt noget register over rideresultater, man hæftede sig ved dem der gjorde det internationalt. Dengang kendte alle navnet Lis Hartel og hesten Jubilee som var et af datidens flagskibe for Dansk Varmblod.

Logoet Kronen og bølgen blev tegnet af I. C. Christensen i 1963. Kronen står for kongeriet mens bølgen kendetegner havene omkring det.


I 1979 afholdt Dansk Varmblod den første hingstekåring i Næstved i januar måned i strid snestorm.

Alle husker også året 1983 hvor Anne Grethe Tørnblad (Jensen) og den danske varmblodshest Marzog vandt europamesterskaberne i dressur i Aachen og det dansk landshold fik en flot sølvmedalje. Dette bragte danske opdrættere ind på andenpladsen som dressurheste opdrættere i verden.

I 1986 blev hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte protekter for Dansk Varmblod, og i den anledning overrakte Dansk Varmblods formand Ole Holm forbundets fødselsdagsgave til Prinsessen, nemlig varmblodshoppen Øxenholm Pamina efter Sandro, som stadig er at finde i afstamningen på de fleste af Prinsessens heste.

Dansk Varmblods nuværende formand Jan Pedersen blev valgt i 1994, mens han i 1999 blev valgt som formand for WBFSH. WBFSH står for World Breeding Federation for Sport Horses, og er en verdensomspændende organisation af avlsforbund.

Dansk Varmblod startede 1998 at udnævne årets hingst ved de årlige hingstekåringer.

I 1999 blev Marzog udnævnt af en international dressurdommerkomite som århundredets dressur hest.

På springsiden har Dansk Varmblod også gjort sig gældende, da hingsten Lando DH 430 vandt sølv ved de olympiske lege i Sydney år 2000. Ved OL i Sydney var Dansk Varmblod repræsenteret med i alt 10 heste, fordelt på 9 forskellige deltagerlande.

I 2006 kom Blue Hors Matine og Andreas Helgstrand på alles læber, da de vandt sølv ved verdensmesterskaberne i Aachen. Deres kür- ridt er vist mere end 10 mio gange på youtube.

2008 ved verdensmesterskaberne for unge heste i Verden fik den smukke guldmedaljehoppe Polka Hit Nexen sølv for 6 års heste

Igen i 2009 var Dansk Varmblod med helt fremme. Ved verdensmesterskaberne for ungheste, vandt Hønnerups Driver guld for 5 års hestene, mens Uno Donna Unique fik en flot sølvmedalje.

I 2010 vand Andreas Helgstrand og guldmedaljehoppen Uno Donna Unique guld ved verdensmesterskaberne i 6 års klassen.

2010 var også året hvor danske Mistral Højris redet af Laura Bechtolsheimer fra England blev nr. 2 ved verdensmesterskaberne i dressur i USA.

I 2014 blev det igen til en guldmedalje ved verdensmesterskaberne i Verden, da den kårede hingst Sezuan vandt for 5 års heste.

I 2015 gentog Sezuan successen med en guldmedalje for 6 års heste ved verdensmesterskaberne i Verden. Samme år skrev de to helsøstre Fiontini og Fiontina historie ved at vinde henholdsvis guld og sølv for 5 års heste.

I 2016 vandt Fiontini guld for 6 års heste ved VM i Ermelo, mens Sezuan sikrede VM titlen for 7 års heste, verdensmester for 3 år i træk.